Kyndelmisse gudstjeneste

Kyndelmisse gudstjeneste

Kyndelmisse gudstjeneste

Onsdag 4. februar 2026, kl. 19:30
Mårum kirke, Ny Mårumvej 177, 3230 Græsted



Egentlig er det kyndelmisse mandag den 2. februar, 40 dage efter jul, men da personalet ved kirken arbejder 6 dage om ugen har vi fri om mandagen, så det bliver onsdag, men det går nok også.
Kyndelmisse betyder "lysmesse" og falder altid den 2. februar, 40 dage efter jul. Dagen markerer midvinter og blev i gamle dage set som et vendepunkt, hvor halvdelen af vinteren var gået, og en lysfest blev afholdt for at fejre, at dagene snart ville blive længere. Oprindeligt var det også en kristen højtid til fejring af Jomfru Marias renselsesdag

Folkelig fest: 

Dagen var også en festdag, hvor man samledes til "kjørmesgilder", hvor der blev spist kraftige supper, pandekager og flæsk for at sikre sig mod vinterens sult og for at få en god høst, f.eks. byghøsten. 

Kyndelmisse betyder lysenes messe.
Det er egentlig en højtid fra dengang vi var katolikker, og selv om vi efter reformationen blev protestanter og selv om Struense afskaffede dagen som fridag i 1770, så har kyndelmissen altså overlevet. Måske fordi man gerne holdt store kyndelmissegilder. Det var sammenskudsgilder med flæsk, brændevin og dans til den lyse morgen.
 

Urenhed og lys
I den katolske kirke blev og bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året.
Enkelte private lys finder også vej til den særlige kyndelmisse-velsignelse.
Dem er der efter sigende særligt held ved. Kyndelmisse falder 40 dage efter Jesu fødsel, og det er ikke tilfældigt.
Man fejrer nemlig kyndelmisse, fordi det er dagen, hvor Jesus blev fremstillet i templet.
Det er dermed også dagen for Marias renselse og altså den dag, hvor hun igen kunne komme i synagogen efter fødslen.
På Jesu tid blev en kvinde nemlig betragtet som uren efter en fødsel og måtte først betræde de hellige steder 40 dage efter forløsningen. I de seneste årtier er højtiden dog gået i glemmebogen i Danmark, men flere og flere kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til en stemningsfuld lysgudstjenester – som den vil holder i dag.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed