Der tales meget om Folkekirkens jordbesiddelser og den grønne omstilling i medierne – men også i menighedsrådene – og også her i vores menighedsråd i Mårum Sogn. Men hvad er der så kommet ud af det? 

KIRKEGÅRDEN
Ja på kirkegården har graveren i nogle år arbejdet imod at få flere af de tomme grave fyldt op med stauder, ligesom der er områder på kirkegården, som får lov at stå mere vildt. I præstegården blev der for to et halvt år siden installeret jordvarme, som erstatning for et oliefyr.

I Sognestuen blev der for en del år siden sat 2 varmepumper op, til erstatning for de elapparater der var. Og i graverhuset kommer der også snart varmepumpe og det helt store projekt er, at der skal jordvarme i kirken, som nu opvarmes af et gammelt oliefyr. Det sidste kræver en del tilladelser og fagprofessionelle blandt andet Nationalmuseet, men vi håber at få det lavet i år. 

SÅ ER DER SPØRGSMÅLET OM KIRKENS JORDE.
Nu er vi et lille sogn og det er ikke meget jord vi har, men præstegården og markerne udenom udgør alligevel 4,1 hektar. 

For 4 år siden opsagde vi aftalen med den landmand som forpagtede jorden og besluttede at arealet skulle være med stier, til fælles gavn for lokalområdet. Og jeg kan fra præstegården se, at det bliver flittigt brugt og der er mange som går tur derude. Vi deltog i de første år i projektet ”Nordsjællandske Faunastriber”, hvor kommunen betaler frøblandingen. Vi fik pløjet 700 x 3 meter striber og sået med hjemmehørende vilde blomster. Det har dog ikke været lige heldigt hver gang. Enten kommer der ikke noget regn, eller også bliver spirene ædt af snegle. Det er ikke så nemt at styre den natur! 

Vi har talt om, hvad vi skal gøre med marken? Vi kan ikke søge penge til skovrejsning, for vi vil ikke have skov der, men klynger med frugttræer og bærbuske ville være godt for dyre- og fuglelivet. Desværre er det ikke noget vi har penge til i menighedsrådet, så det er hidtil blevet ved snakken. Så hvis du kære læser sidder med en god ide, så vil vi meget gerne høre den.