Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Tårn og klokker

Forsvundet 1742-43 er et tømret klokkehus ved kirkens vestgavl, men dog således at underdelen tjente som vestforlængelse indtil 1837, da den blev nedrevet sammen med et våbenhus i syd; en tagrytter fra 1739 over skibet fjernedes 1924.


Det slanke tårn fra 1924 (arkitekt Søren J. Lemche) er opført af røde sten i gotisk maner. Det er på tre stokværk og forsynet med blændingsgavle i østvest.
Det fladloftede tårnrum, der har en trykket spidsbuet arkade til skibet, er i vest udstyret med en stor, mangefalset portal, der muligvis blev blændet allerede ved opførelsen og stadig er det, men 1960-61 blev blændingsmuren rykket ind i flugt med vestvæggen.
Adgangen til de øvre stokværk skete gennem en trappe i nordøst og med adgang fra en åbning i skibets vestvæg, men 1960-61, da tårnets østmur måtte forstærkes, ændredes trappen til en spindeltrappe med adgang fra kirkegården. Fra mellemstokværket fører en dør fra 1722 til skibets tagrum.

Et tømret klokketårn (ved skibets vestgavl) omtales 1645 som »ganske nær i fald og behøver stor hjælp«. Det rettedes op 1722 af tømrer Jens Pedersen Exsted, København; tårnet hvilede da på kampestenssyld og var opbygget af fjælebeklædt tømmerværk; tillige fremgår det 1739, at taget var lagt med tegl.
Samtidig med opretningen blev der brudt en dør i skibets vestgavl, således at tagrummet blev tilgængeligt fra tårnet i stedet for gennem en lem i hvælvet.
Døren blev tilmuret, da man 1738-39 havde besluttet at erstatte »klokkeskuret« med en tagrytter, og august 1741 solgtes klokkehuset ved auktion.

Underdelen må dog være blevet bevaret og være identisk med den i år 1788 omtalte vestre tilbygning, der angives 560 cm lang, 670 cm bred og hvælvet, og ligeledes med et 1800 omtalt »formodentlig forfaldent tårn«, hvori der var »ti stole, hvor man hverken kan se eller høre«.

1800 og 1808 efterlyses en ny tilbygning, men tårnunderdelen forsvandt først 1837, og de ubrugelige materialer, der solgtes året efter, kom utvivlsomt fra resterne af tårnet.Klokker. 1) 1698. Om halsen reliefversaler i tre linjer mellem rammestreger: »Ao. 1698 har samptlige Maarvme sognemænd ladet denne klokke omstøbe da biscop D. Henr. Bornemann, provst H. Niels Spydstrvp i Helsing, sognepræst H. Christoph. Lvcæsøn, kirkeverge Niels Didricksøn«. Under indskriften stiliseret bladbort; midt på legemet Christian V.s initialer og på slagringen: »Stephan Scherrenbein me fecit« (»S. S. gjorde mig«). Tvm. 82 cm. Ophængning ved August Nielsen, »Thubalca«, Roslev 1949.
2) 1805. Om halsen, under stiliseret bladbort, reliefversaler: »Støbt af I. C. Gamst Kiøbenhavn 1805«. Tre små profilringe over slagringen. Tvm. 86 cm. Klokkebom fra 1700'rne, formentlig 1739 (jfr. klokke nr. 2).

Klokker. 1) Ved klokkeskatten 1602 afleveredes en klokke på 4 skippund, 15½ lispund til Kronborg kobbermølle, gethus og hammermølle.
2) 1739, støbt af »getmester, kaptajn Holtzmand, København«. Kirkens mindste klokke var revnet; ved omstøbning blev tillagt metal, således at den blev den største. 1739 blev klokkerne opvundet i det nye spir. 1746-47 blev den store klokke forkilet og fastskruet af snedker J. Christensen. Omstøbt 1805