Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
søndag23jun2019

Sankt Hans fest i Mårum forsamlingshus

søndag23jun2019 kl. 18:00 - 21:30

Sankt Hans i Mårum – Tema: Grisefest

 

Var du aldrig med på charterbølgen til de kanariske øer og fik du aldrig været til Grisefest, så er det nu du har chancen, for at være med til en Grisefest ”på Mårumsk”.

 

Pattegris over sagte ild og sangría er grisefestens fornemste ingredienser og vi skal naturligvis have begge dele og det er vores egne madjonglører Gitte og Ditte, som sørger for maden.

Drikkevarer vil kunne købes i baren.

 

Derudover tænker vi noget med:

-        Rødternede duge

-        Plasticblomster og guirlander

-        Spisning ved langborde

-        Musik på anlægget med Johnny Reimar; Olè det var i Spanien osv..

-        Blomster i håret

-        Hawaii skjorter

-        Tyrefægterveste

Nå okay, I kan også bare komme som I er….

 

Men vi kan glæde jer med, at ”Freja Martin Duo” bestående af Martin Ingleby og Freja Eriksen kommer og spiller og synger. De købte hus i Ejlstrup for et halv år siden og har begge mange talenter. Freja er ud over at være læge, også sing-songwriter og Martin er professionel hospitalsklovn, entertainer, spille flere instrumenter og kan både trylle og danse. Faktisk er han så god til at danse, at der efter maden bliver en lektion i salsa, for dem der har lyst.

De er også med ude ved bålet, når vi skal synge vores gode danske sommersange.

 

Tænker du nu, ”hold da op, sikke en fest og det er lige om lidt, hvor kan jeg købe billetter?”, så gør man det ved at overføre 125 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn under 12 til MobilePay: box92814 til Madamditte (husk at skrive box, og udelade mellemrum). Og køb dem senest torsdag d. 20/6.

Alternativt kan man købe billet på kirkekontoret onsdag ml. 9.00-13.00 i Sognestuen Skovvej 13, Mårum.

 

Festen begynder kl. 18.00 og der er bål 21.30. Man kan godt møde op til bålet, selv om man ikke har været til festen.

 

Menighedsrådet